Historien

eCykle Klub Danmark blev stiftet d. 21. oktober 2019 af:

Ovenstående er bagmændene bag Facebook grupperne:

BKOOL – Dansk brugergruppe,
Zwift – Dansk brugergruppe,
og websitet www.bkoolligaen.dk

 

Historien bag

Det hele startede i december 2014, hvor Søren Bonde startede Facebook gruppen BKOOL - Dansk brugergruppe. Det var i første omgang en gruppe med fokus på at hjælpe hinanden med opsætning og tekniske udfordringer på BKOOL hardware og platform. Året efter blev de første e-cykelløb arrangeret i gruppen og der blev lavet en rangliste for de danske ryttere i Excel. Gruppen blev hurtigt en stor succes og e-cykelløbene blev til ”BKOOL Ligaen” som ligeledes gik online (bkoolligaen.dk) med automatisk import af data og beregning af ranglister m.m. Alt sammen udviklet fra bunden af Morten Bundgaard Pedersen.

Med den store succes kom der yderligere fokus på både eliten som Jacob Skovsgaard var primus motor på, samt på bredden som Henrik Andersen tog sig af. Det hele smeltede i 2017 smukt sammen i det første rigtige e-sports cykling arrangement, Nations Cup 2017, hvor flere lande dystede og hvor de danske ryttere var samlet i en cykelbutik i Herningområdet hvorfra der var live streaming, publikums konkurrencer og socialt samvær blandt tilskuere. Et arrangement der desuden blev gentaget i 2018 i Silkeborg.

Der er en naturlig udvikling i at vores gruppe er gået fra ren erfaringsudveksling, over organiseret cykling og nu hen mod seriøs e-sport. Det har været vigtigt for os at skabe et fundament til sikring af kontinuiteten i de værdier vi har opbygget i gruppen og basis for at stræbe mod endnu højere visioner. Dette er baggrunden for stiftelsen af eCykle Klub Danmark.

Det har altid været vigtigt for os at væres tilbud er for alle. Vi vil både være til for eliten og bredden, unge og gamle, rutinerede og nybegyndere. Hvis man har en cykel, en hometrainer og lysten, så skal man bare komme og være med. Der er så meget viden og hjælpsomhed i grupperne at alle kan komme hurtigt i gang, uanset tekniske evner.

Klubben er drevet ”virtuelt”, da både bestyrelse og medlemmer kommer fra hele Danmark og derfor ikke har en fysisk placering. Formelt er klubben dog forankret i Herning Kommune.

Links